Når du står i supermarkedet og kigger på datomærkningen på en mælk, en pakke pasta eller et glas syltetøj, kan det være svært at vide, hvad der egentlig gælder. Må man spise noget, der er “bedst før” i går? Og hvad sker der, hvis man overskrider “sidste anvendelsesdato”? Mange forveksler de to typer mærkninger – men forskellen er vigtig både for din sundhed og for at undgå madspild. Her får du en guide til, hvordan du læser og bruger datomærkninger korrekt.

To typer datomærkning – to forskellige formål

I Danmark og resten af EU skal fødevarer mærkes med enten “bedst før” eller “sidste anvendelsesdato”. De to betegnelser betyder ikke det samme:

• “Bedst før” handler om kvalitet. Efter denne dato kan produktet stadig være sikkert at spise, men smag, konsistens eller farve kan være ændret.
• “Sidste anvendelsesdato” handler om sikkerhed. Efter denne dato bør du ikke spise varen, da den kan udgøre en sundhedsrisiko.

At kende forskellen kan spare dig for både bekymringer og unødigt madspild.

“Bedst før” – brug dine sanser

Datomærkningen “bedst før” findes typisk på tørvarer, konserves, chokolade, pasta, ris, kiks og mange mejeriprodukter. Den angiver, hvornår producenten garanterer den bedste kvalitet – ikke hvornår varen bliver farlig.

Hvis du har en vare, der er gået et par dage eller uger over “bedst før”-datoen, kan du ofte roligt bruge den. Kig, lugt og smag – virker produktet normalt, er det som regel fint at spise. Et eksempel: En pakke havregryn, der er et halvt år over dato, kan stadig være helt udmærket, hvis den har været opbevaret tørt og køligt.

Ved at bruge dine sanser i stedet for automatisk at smide ud, kan du være med til at reducere madspild – som i Danmark udgør flere hundrede tusinde ton om året.

“Sidste anvendelsesdato” – her skal du være forsigtig

“Sidste anvendelsesdato” bruges på varer, der hurtigt kan blive sundhedsskadelige, hvis de opbevares for længe. Det gælder især fersk kød, fisk, fjerkræ, frisk pasta og færdigretter med kort holdbarhed.

Når denne dato er overskredet, bør du ikke spise varen, heller ikke selvom den ser og lugter normalt ud. Bakterier som listeria og salmonella kan nemlig vokse uden at ændre smag eller udseende.

Et godt råd er at planlægge dine indkøb, så du når at bruge disse produkter i tide – eller fryse dem ned, hvis du ikke får dem spist.

Læs også:

“Bedst før” eller “sidste anvendelsesdato”? Lær at forstå og bruge datomærkninger korrekt

Mad

Mange forveksler datomærkningerne på fødevarer, men de betyder ikke det samme. Lær hvordan du læser og bruger “bedst før” og “sidste anvendelsesdato” korrekt, så du både passer på din sundhed og mindsker madspild.

Fra ferie til hverdag: Sådan hjælper madplanen dig med en blid overgang

Mad

Overgangen fra ferie til hverdag kan føles brat, men med en gennemtænkt madplan bliver det lettere at finde rytmen igen. Få tips til, hvordan planlægning af ugens måltider kan give ro, overblik og en blid start på hverdagen.

Basisvarer med potentiale – lav mange madpakker med få ingredienser

Mad

Med få, alsidige ingredienser kan du skabe lækre og mættende madpakker til hele ugen. Få tips til planlægning, variation og smarte måder at bruge dine basisvarer på – så du sparer tid og undgår madspild.

Plantebaserede snacks: Sunde, mættende og lette at lave

Mad

Uanset om du vil spise sundere, skære ned på kød eller bare prøve noget nyt, er plantebaserede snacks et nemt sted at starte. Her får du idéer til hurtige, mættende og velsmagende snacks, der passer perfekt til både madpakken og den lille sult.

Sådan opbevarer du maden korrekt

Korrekt opbevaring kan forlænge holdbarheden og sikre, at datomærkningen passer. Her er nogle enkle retningslinjer:

• Køl hurtigt ned: Sæt kølevarer i køleskabet så snart du kommer hjem.
• Hold temperaturen: Køleskabet bør være 5 °C eller koldere.
• Luk emballagen tæt: Ilt og fugt kan forkorte holdbarheden.
• Frys i tide: Mange varer kan fryses før “sidste anvendelsesdato” og holde sig i måneder.
• Brug ældre varer først: Stil nye varer bagerst i køleskabet, så du får brugt de ældste først.

Små vaner som disse kan gøre en stor forskel for både madspild og pengepung.

Myter og misforståelser

Der florerer mange myter om datomærkninger. Her er nogle af de mest almindelige:

• “Man må aldrig spise noget efter datoen.” Ikke sandt – det afhænger af, om der står “bedst før” eller “sidste anvendelsesdato”.
• “Mad, der lugter fint, er altid sikker.” Ikke nødvendigvis. Nogle bakterier kan ikke lugtes.
• “Frosne varer holder evigt.” Frysning stopper bakterievækst, men kvaliteten kan forringes over tid.
• “Producenter sætter datoen for tidligt for at sælge mere.” Datoerne fastsættes ud fra test og lovgivning – men de er ofte konservative, så der er en sikkerhedsmargin.

At kende fakta gør det lettere at tage fornuftige valg i hverdagen.

Gør datomærkningen til din ven

Datomærkninger er ikke fjender, men redskaber til at hjælpe dig med at spise sikkert og undgå spild. Ved at forstå forskellen mellem “bedst før” og “sidste anvendelsesdato” kan du:

• undgå at smide god mad ud,
• spare penge,
• og samtidig passe på din sundhed.

Næste gang du står med en vare i hånden, så brug både datoen og dine sanser – det er den bedste kombination.